Kender du begreberne rød fagforening eller en gul fagforening? Hvis ja, har du så ogs undret dig over, hvad forskellen er? Fagforeninger har aldrig været vigtigere at have, og derfor er det blevet stadig vigtigere at forstå og skelne mellem forskellige typer. I denne artikel vil vi udforske og forklare forskellene mellem røde fagforeninger og gule fagforeninger, så du kan blive skarp på, hvad de er for nogle størrelser. Det vil i sidste ende hjælpe dig med at vælge den helt rette fagforening, der passer til dit behov.
Hvad er en fagforening egentlig?
En fagforening er en organisation af arbejdere, eller ansatte, der i solidaritet kæmper for medlemmers rettigheder og interesser. På den måde står medarbejdere aldrig alene i kampen for bedre løn og vilkår. Hvis de altså er medlem i en fagforening.
Fagforeninger har eksisteret i mange, mange år. Faktisk siden begyndelsen af det 19. århundrede, hvor de blev skabt for at have en måde for arbejdere at forene sig og kæmpe for bedre lønninger, goder, arbejdsforhold og bedre jobsikkerhed. Bare generelt bedre vilkår.
Alt dette omtalter man som overenskomstforhandlinger, og det er det, som fagforeninger typisk kæmper for. Det er forhandlinger mellem lønmodtagere og arbejdsgiverrepræsentanter om ansættelsesvilkårene og dermed også løn. Fagforeninger yder også juridisk rådgivning om arbejdsrelaterede spørgsmål, hvis du er blevet behandlet dårligt på din arbejdsplads.
I dag er fagforeninger stadig stærke kræfter i mange industrier rundt om i verden. De hjælper med at sikre, at deres medlemmer modtager en ordentlig løn, at de har gode og ordentlige arbejdsforhold og generelt får beskyttelse mod at blive udnyttet af deres arbejdsgivere.
Hvordan definerer man en rød fagforening?
En rød fagforening er en organisation af arbejdere skabt for at beskytte deres rettigheder og fremme social retfærdighed. En rødfagforening er det, som mange betegner som en “ægte” fagforening.
Den arbejder for at sikre, at arbejderne får rimelige lønninger og sikre arbejdsforhold, samt at have indflydelse på, hvordan deres virksomhed drives. Røde fagforeninger bestræber sig også på at fremme bedre arbejdsvilkår for alle borgere, ikke kun dem, der er med i fagforeningen. Og så står røde fagforeninger sammen og kan tilmed gå i strejke, hvis det er nødvendigt.
Røde fagforeninger har historisk stået modsat de gule fagforeninger, som de røde ikke mener er ægte fagforeninger. Men om de er det, må du selv vurdere herunder, hvor vi gennemgår de gule fagforeninger.
Hvordan definerer man en gul fagforening?
Måske har du hørt udtrykket gul fagforening før, men det er nok stadig ukendt for nogle. Dog er det er et vigtigt begreb. Gule fagforeninger er fagforeninger, der er organiseret og ledet på en anden måde end traditionelle fagforeninger. Her hjælper de i højere grad individet end kollektivet, som vi ser det ved de røde.
Det gør også, at de gule fagforeninger kan være meget billigere. De skal nemlig ikke finansiere juridiske og politiske kampe på samme måde. Dette gør dem særdeles attraktive for folk, der ikke tilhører en bestemt faglig gruppe.
Men nyuddanede vælger dem også til, da de er billigere, og det er vigtigt for denne gruppe.