Trægulv og fliser er måske den slags gulv, de fleste kender til. Det er klassisk og kommer i mange varianter, farver og designs. Dog findes der former for gulvbelægning, som har en længere levetid og bedre holdbarhed. PU-gulve, vinylgulve og epoxygulve er tre eksempler på gulve, som passer godt ind i alle hjem. Disse former for gulve bliver ikke slidte hurtigt, og der er også masser af andre fordele. Læs om de tre gulvbelægninger her.
Behageligt PU-gulv
PU-gulv eller polyurethangulv er både moderne, stilrent og holdbart. Derfor passer denne form for gulv godt ind i de fleste hjem. Det er også blødt at gå på, så du ikke føler, at du går på et plastiskunderlag. PU-gulve kan nemt tilpasses den farve, du godt kunne tænke dig. På den måde kan du få de rette udtryk i dit hjem. Dette materiale er også stødabsorberende.
Når du skal have lagt PU-gulv, er det ikke nødvendigt med en helt glat overflade. Derfor skal der ikke bruges meget tid på at slibe det gulv ned, du har i forvejen. Dette er en af PU-gulvets store fordele.
Flotte vinylgulve
Vinylgulve kan give det samme udtryk som et trægulv, dog er levetiden og holdbarheden en del længere. Det kan nemlig bedre modstå ridser og andre skrammer. Derudover er det også vandafvisende, hvilket gør, at du kan bruge vinylgulv ude i køkkenet og på badeværelset. Vinyl findes i mange forskellige udgaver, så du kan finde det slags gulv, du bedst kan lide. Du kan sagtens få et nedtonet og klassisk udseende eller noget mønster. Uanset hvad er du sikret et flot og holdbart gulv, som er let at rengøre. Dette gør vinylgulv til det optimale gulv i et familiehjem eller et hjem med husdyr. Gulvet kan sagtens holde til det.
Epoxygulve til arbejdsstedet
Hvis du gerne vil have et mere holdbart underlag til din kælder eller garage, er epoxygulv måske noget for dig. Epoxygulv kan godt være svært at få lagt. Søg derfor eventuelt på ”gulvfirma København”, så du får den rette hjælp til påføringen.
Du kan selv vælge farven af dit epoxygulv, så du kan få udtrykket til at passe til resten af dit hus. Epoxygulve er optimale til steder, hvor du står og laver praktisk arbejde. Dette kunne eksempelvis være ude i garagen. Underlaget er nemlig meget holdbart, og derfor sker der ikke noget ved, at du taber store værktøjer. Derudover kan din bil sagtens holde ovenpå epoxy.