At få et kæledyr er en god måde at få ekstra liv ind i ens hjem. Hvis man har børn, er det rart med tanken om, at de ikke kommer hjem til et tomt hjem efter skole. Her kan en hund eller kat give dem selskab, indtil du kommer hjem fra arbejde. Her kan du læse mere om dyresalg på dyreportal.dk.
Find det rigtige kæledyr til din familie
Der er stor forskel på kæledyr, så det er vigtigt at overveje grundigt, hvilket dyr vil passe ind i jeres familie. Nogle familier har ikke så meget plads, hvilket vil gøre et mindre dyr mere oplagt. Det kan være små gnavere, som ikke kræver meget gulvplads. De er også gode kæledyr, hvis det er første gang, at I har dyr i hjemmet. De er nemme at passe, så hele familien kan være med til at tage ansvar. Det kan være ved at sørge for at holde buret rent og give dem frisk mad og vand. Gnavere er også gode, hvis I har en travl familie. Større kæledyr kræver mere opmærksomhed. Ved hunde, skal man have tid til at gå tur og lege med dem, hvor gnavere kan være mere alene. Dog er gnavere flokdyr, så man skal helst have mere end en, så de ikke bliver ensomme.
Vær opmærksom på hunderacen
Der findes et hav af forskellige hunderacer, som man kan vælge mellem, når man leder efter en ny firbenet ven til familien. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være stor forskel mellem forskellige racer, som påvirker, hvordan man skal passe på dem. Nogle racer har større risiko for at få bestemte sygdomme, som er vigtigt at være opmærksom på. Derudover er der også forskel på, hvor højt deres aktivitetsniveau er. Nogle racer har brug for mere motion, hvilket er vigtigt at kunne finde plads til i ens hverdag. Hvis du ikke har tid til lange gåture dagligt, er det vigtigt, at du finder en hund, som ikke kræver så meget aktivitet. Derudover er der også stor forskel på, hvilken kost, hunde skal have. Nogle racer har brug for forskellige kosttilskud for at holde deres sundhed, pels og tænder ved lige. Størrelsen på hunderacer spiller også en stor rolle. Nogle familier vil helst gerne have en lille hund, hvor andre foretrækker en større. Det er dog vigtigt, at størrelsen på hunden passer til jeres hjem. Hvis I bor i en lille lejlighed uden have, kan det være voldsomt med en stor schæfer.
Vær opmærksom på allergier
Mange kan gå rundt med skjulte allergier til forskellige dyr uden at kunne mærke det i deres dagligdag. Derfor er det en god ide at undersøge eventuelle allergier, inden man får en hund eller kat med hjem. Hvis en i familien har en allergi, kan man gå efter allergivenlige kæledyr. Nogle hunderacers pels er allergivenlige, når de samler sig, hvilket kan gøre, at du ikke mærker symptomer på trods af allergi mod hunde.