Smil frit og vær selvsikker

Sociale medier bombarderer os med billeder og beskrivelser af, hvordan vi bør se ud. Engang kunne man nøjes med at have et flot CV, men nu skal man også have den rigtige kropsform, hårlængde, skostørrelse og listen fortsætter. Det største pres, viser forskellige undersøgelser, ligger på kvinder. Det kvindelige sind er mere tilbøjeligt til at sammenligne, blive opslugt i følelserne af at være utilstrækkelig og blæse andres tanker om en op til dobbeltstørrelse. Men der er nu intet mærkværdigt i, at mange føler sig utilstrækkelige, når idealet på mange måder er så urealistisk. Bevægelsen om body positivity blusser derfor også op. Den sætter fokus på, at alle kroppe er gode kroppe, som ikke behøver den store justering.

Alligevel må man sige, at der er nogle justeringer, som er nemmere at forsvare end andre. Det er naturligvis et subjektivt valg, men tager man eksempelvis en tandregulering overfor utallige botox-behandlinger, vil der være stor forskel på, hvordan man bliver mødt.

Tandregulering eller botox

I mange år har børn i alle aldre gået med bøjle for at rette op på skæve tænder og dårlig kæbestilling. De færreste vil derfor også løfte øjenbryn af en mindre tandregulering. Modsat har folk meget delte meninger omkring botox. Modstandere vil her argumentere for, at man bryder med livets naturlige gang. At kroppen ældes, håret bliver gråt og rynker sniger sig frem. Tandregulering skaber ikke samme ravage, da mange har stor forståelse for, at skæve tænder skaber usikkerhed.

Tandregulering sætter fri

Nogle mennesker får først foretaget en tandregulering, når de er voksne. Ofte vil tandlæger tidligere have sagt, at tænderne eller tandstillingen ikke var skæv nok til, at man kunne få foretaget en tandregulering. Dette har betydning for mange i begyndelsen af deres voksenliv. De må nu betale i dyre domme for at opnå det samme resultat, som andre fik foræret som barn. Heldigvis er det jo en mulighed at få lavet en tandregulering som voksen. Og de, som vælger det, vil ofte beskrive en frihed, som de oplever efter, at deres tænder nu er lige. En usikkerhed er forsvundet og de kan nu smile frit, uden at skulle bekymre sig om, hvad andre måtte tænke.

Gør det for dig selv

En tandregulering er sjældent for andres skyld. Den usikkerhed, som individet oplever ved at have skæve tænder, er sjældent forstået af andre, medmindre de selv har samme erfaring. Som alle andre usikkerheder er den, som lægger mest mærke til det, ofte os selv. Vi er ofte vores egen største kritiker, også når det kommer til udseende. En tandregulering er derfor ikke for nogen andres skyld. Selvom man kan sige til sig selv, at alle væmmes ved ens skæve tænder, er det sjældent sådan, virkeligheden ser ud. En tandregulering er derfor noget, du skal have lavet, for din egen skyld. Så din usikkerhed kan forsvinde.

 

Smil frit og vær selvsikker
Rul til toppen