Stress er en naturlig reaktion i kroppen, som aktiveres, når vi oplever krav eller pres, vi føler os truet af, eller når vi skal yde ekstra i en periode. I kortere perioder kan stress være positivt – det kan hjælpe os med at præstere, holde fokus og mobilisere energi. Men når stress bliver langvarig eller kronisk, kan det have alvorlige konsekvenser for både krop og sind.

Fysiologisk set er stress kroppens alarmberedskab. Når hjernen opfatter en situation som udfordrende eller farlig, udløses stresshormoner som adrenalin og kortisol. Det får pulsen til at stige, musklerne til at spænde og blodtrykket til at stige – kroppen gøres klar til kamp eller flugt. Denne mekanisme har været afgørende for menneskets overlevelse gennem evolutionen, men i moderne tid bliver den ofte aktiveret i situationer, hvor fysisk reaktion ikke er nødvendig – som ved deadlines, konflikter, overarbejde eller følelsesmæssigt pres.

Typiske symptomer på stress kan være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Fysisk kan man opleve hovedpine, hjertebanken, søvnproblemer, træthed og maveproblemer. Psykisk kan stress vise sig som irritabilitet, angst, nedtrykthed, koncentrationsbesvær eller tankemylder. Adfærdsmæssigt kan det komme til udtryk som social tilbagetrækning, øget brug af stimulanser eller nedsat arbejdsevne.

Stress opstår, når kravene overstiger de ressourcer, vi har til rådighed – enten fordi belastningerne er for store, eller fordi vi ikke får mulighed for at restituere. Det kan være arbejdsmæssige forhold som for høje krav, uklar ledelse eller dårligt psykisk arbejdsmiljø, men også privatlivet spiller en rolle: sygdom i familien, økonomiske problemer eller manglende støtte kan være med til at skabe ubalance.

Forebyggelse og håndtering af stress kræver både individuel og strukturel indsats. For den enkelte handler det om at være opmærksom på egne grænser, prioritere søvn og pauser, få fysisk aktivitet og søge hjælp i tide. Det er vigtigt at lære at sige fra, uddelegere og skabe balance mellem arbejde og fritid. For arbejdspladser handler det om at skabe realistiske forventninger, tydelig kommunikation og rum for dialog og trivsel.

Behandling af stress afhænger af sværhedsgraden. Ved lettere stress kan ændringer i hverdagen og støtte fra omgangskredsen være tilstrækkeligt. Ved mere alvorlig stress kan det være nødvendigt med professionel hjælp i form af stresscoaching, psykologhjælp eller midlertidig sygemelding. Kroppen og hjernen har brug for ro for at komme sig.

Langvarig stress uden pause kan føre til udbrændthed, angst, depression og alvorlige fysiske sygdomme. Derfor er det vigtigt at tage signalerne alvorligt – og handle i tide.

Stress er ikke et tegn på svaghed, men et signal om, at noget i livet ikke er i balance. Ved at lytte til kroppen og søge støtte, kan man komme tilbage til et liv med energi, ro og overskud.