Hvis der er en branche, det er gået rigtig godt for under coronaen, må det siges at være den digitale branche, og herunder også webbureauerne, som har haft kronede dage under denne pandemi. Men når vi ser på folks handlingsmønster, er det heller ikke så mærkeligt igen.
Mange firmaer har haft fokus på at sælge online
Coronaen har i flere omgange tvunget butikker og virksomheder til at lukke ned for deres fysiske butikker, og derfor har det for mange været nødvendigt at finde på en online løsning, så de stadig har haft mulighed for at sælge deres produkter. Mange af de virksomheder, der ikke havde en webshop eller en hjemmeside med salg eller fremvisning af produkter og services før corona, har med stor sandsynlighed fået det nu. Og mange af dem, helt grønne som de har været inden for online salg og marketing, har haft brug for eksperter til at hjælpe dem på rette vej. Her har webbureauerne så stået til rådighed.
Gode samarbejdsaftaler er blevet indledt
Mange af kunderne har i den forbindelse også fundet ud af, at der har været rigtig mange penge at hente i at være til stede online også. Derfor er der også mange af de virksomheder, der har rykket dele af deres forretning på nettet under corona, der med stor sandsynlighed har indledt længerevarende samarbejdsaftaler med de danske webbureauer, fordi de har kunne se, hvad det har gjort for deres forretning at komme på nettet med deres produkter og services.
Danskerne har handlet på nettet som aldrig før
Og så har det jo i den grad også haft sin betydning, at danskerne ikke har kunne gå ud i butikkerne og shoppe, som de plejede at gøre før corona. Næsten alt salg var overgået til online handel, og det har i den grad også haft sin betydning, da mange virksomheder har oplevet et boom i ordrer og henvendelser under corona. Og da mange af disse virksomheder får hjælp af webbureauer til mange af deres online tiltag, må det siges, at det har været en god tid at drive et webbureau i.