I processen med at udvikle og styrke et brand online, spiller integrationen af SEO, Ads, og sociale medier (SoMe) en afgørende rolle. Denne artikel vil udforske, hvordan virksomheder kan inkorporere disse elementer sammen med en fast design guide og tone of voice for at sikre sammenhængende og ensartet kommunikation og vækst gennem deres hjemmeside.
Første skridt – Overvej om du har brug for sparring
Hvor stor er din virksomhed? Har du eller dine medarbejdere tid til at arbejde med branding af din virksomhed, så det får nok omsorg og der arbejdes nok til at udvide kendskabet til det?
For mange virksomheder kan det være en fordel ikke at skulle have en fastansat, med en fast løn, pension og andre udgifter, men i stedet ansætte et professionelt markedsføringsbureau, der kan hjælpe i nogle timer om ugen, enten med rådgivning eller direkte udførelse af strategi eller udfærdigelse af brand identitet. Du kan også bruge ChatGPT pro, til at lave et ”Custom GPT”, til at lave sparring og komme med forslag til design guide og strategi.
Design guide – Grundlaget for dit brand
En design guide er essentiel for at sikre ensartethed i dit brands visuelle fremstilling. Den bør indeholde retningslinjer for brug af logoer, farvepaletter, typografi og andre grafiske elementer. Dette sikrer genkendelighed på tværs af alle platforme – fra hjemmesiden til sociale medier og reklamemateriale. Konsistens i dit brands visuelle identitet styrker brandgenkendelse og bidrager til en mere professionel præsentation online.
Tone of Voice – Brandets personlighed
Din Tone of Voice definerer, hvordan dit brand kommunikerer med sit publikum. Den bør spejle virksomhedens værdier og appellere til den ønskede målgruppe. En veldefineret Tone of Voice sikrer, at alle kommunikationskanaler – fra blogindlæg til sociale medieopdateringer og reklamer – taler med én stemme, hvilket skaber en stærkere forbindelse til dit publikum.
Tone of Voice er en fin måde at beskrive hvordan din virksomhed kommunikere udadtil. Er din virksomhed moderne og ung? Er den professionel og fagorienteret? Er der plads til symboler og smileyer? Hvordan orienterer vi bedst vores indhold direkte til målgruppe og laver tekst som de gider at læse og får noget ud af? – Der er mange spørgsmål at stille sig, men det vil helt klart hjælpe din virksomhed at vide hvilken identitet der er ønsket for virksomheder.
Brand SEO – Fundamentet for online synlighed for dit brand
Søgemaskineoptimering (SEO) er nøglen til at øge dit websites synlighed. Ved at optimere indhold med relevante søgeord, sikrer du, at dit website rangerer højt i søgemaskinernes resultater, hvilket øger trafikken til dit site. Synlighed er det der styrker dit brand og SEO kan i forskellige udformninger hjælpe dig med mest effektivt at eksponere dit brand i blandet indhold.
Det er vigtigere end nogensinde at dine siders indhold er relevant og interessant for din målgruppe at læse og at nyt indhold der skabes, er relevant til dine læsere og at bruge dit brand og eksponere dette, så naturligt som muligt, gennem det indhold du laver. Det kan være en svær disciplin og her anbefaler vi virksomheder med lidt penge på lommen, at søge et markedsføringsbureau til sparring og rådgivning på dette.
Ads – Accelereret Vækst og brand awareness
Betalt reklame (Ads) på Google, sociale medier og andre online platforme kan øge din brands synlighed og tiltrække specifikke målgrupper. Ved at bruge målrettet reklame kan du promovere dit brand til potentielle kunder, der allerede har udvist interesse i lignende produkter eller tjenester.
Effektiv brug af Ads kræver dog en omhyggelig planlægning og forståelse af dit publikum, for at sikre det bedste afkast på investeringen af den tid, din virksomhed bruger.
Lav varieret indhold i din virksomheds reklamer og brug dit brand så meget som muligt, sammen med den fastsatte Tone of Voice. De største brands laver reklamer på deres produkt, på ting der sker i virksomheden og på deres kampagner, meget effektivt her, er videoer, da folk får et direkte indblik i personligheder bag virksomheden.
Sociale Medier – Engagér dit publikum
Sociale medier tilbyder unikke muligheder for at interagere direkte med dit publikum. Ved at dele relevant indhold, der afspejler dit brands værdier og personlighed, kan du opbygge et loyalitetsforhold til dine følgere og fortælle ”den gode historie”, de bedste virksomheder til at arbejde med deres brand, skaber indhold der inspirerer og motiverer deres potentielle publikum, til at investere tid og interesse i virksomheden, ud over det produkt de sælger.
Det er også en effektiv platform for kundeservice, hvor hurtige og personlige svar kan styrke dit brands omdømme og dine kunders investering i din virksomheds trivsel og følger jeres aktivitet på nettet tættere end konkurrenterne. At holde sit publikum – Sin potentielle målgruppe tæt, gør det nemmere at få dem til at vælge din virksomhed, når de skal vælge mellem den og dine konkurrenter. Det gør sig lige så gældende for maleren og tømreren, som det gør for webshoppen og restauranten eller hotellet.
Strategi – En ens plan på tværs af virksomhedens markedsføring
En omfattende marketingstrategi, der integrerer SEO, Ads, sociale medier, samt din design guides og Tone of Voice, for at skabe en sammenhængende plan og strategi, er afgørende for at opnå en kohærent og effektiv brandpræsentation. Dette kræver løbende justeringer og optimering baseret på dataanalyse og feedback fra dit publikum.
De særligt store her er virksomheder som Dit Ur, Sjölin, TeeShoppen og CoolShop, der forstår at arbejde intensivt med deres brand. Brug noget tid på at kigge på populære virksomheder i Danmark, der er aktive på de kanaler du gerne vil bruge og se hvad de gør, her vil du tydeligt kunne se at de har valgt en bestemt tone, der er ikke nogen af de nævnte virksomheder, der bruger helt samme måde at tale og skrive til deres kunder og målgruppe på.
Forhold dig til dine konkurrenter og se hvad de gør, bør du gøre lidt det samme? Er der plads til en anden tilgang og tone i branchen? Har du noget unikt at byde på, der kan gøre at din virksomhed kan skille sig ud? Det er dette der skaber forskellen på en virksomhed og et brand. Det er det der gør at en webshop der sælger urer, går fra bare at være endnu en webshop, til at være ditur.dk og det kan overføres til alle virksomheder, der har højt drive og som har skabt en identitet, der skiller dem ud i en branche.
Der er meget at forholde sig til og mange overvejelser, vi kan kun anbefale at prøve sparring med en markedsføringsvirksomhed. Det kan være en mindre udgift i starten, men du kan få rigtig meget ud af at fastsætte en design manual, en Tone of Voice og en strategi for din virksomhed.