Sådan passer du godt på din sofa

Hvis du lige har fået en ny sofa, så er du sikkert interesseret i, at den holder sig pæn så længe som muligt. Du kan dog ikke undgå, at din sofa vil vise tegn på brug med tiden. Du kan dog gøre nogle ting for at holde sofaen pæn og ren.

Hvis du gerne vil vide, hvordan du passer bedst muligt på din sofa, så har vi lavet en lille guide till, hvad du kan gøre. Hvis det lyder som noget for dig, og du gerne vil blive klogere på vedligeholdelse af sofaer, så kan du læse med herunder.

Støvsugning

En nem måde du kan rengøre din sofa på, er ved at støvsuge den ofte. Det er en god ide at støvsuge sofaen en gang om ugen, så du fjerner støv og snavs, der kan trænge ind i stoffet og sætte sig fast.

Brug altid et blødt mundstykke til støvsugning af sofaen, så du ikke er for hård ved sofaen, da det kan give misfarvning, hvis du gnider for hårdt på sofaen.

Imprægnering

Hvis du godt vil beholde det rene look af din sofa, så kan du med fordel imprægnere den. Du kan bruge tekstilimprægnering, der giver stoffet en beskyttende overflade. Du skal blot spraye et lag tekstilimprægnering på sofaen, så overfladen bliver våd. Derefter lader du sofaen tørre i omkring 90 minutter, og så kan du nyde din lækre sofa i lang tid fremadrettet.

Første brug af sofaen

Inden du sætter dig i din splinternye sofa, så ser den oftest meget stram ud. Når du vil tage sofaen i brug, så vil stoffet automatisk udvide sig lidt. Det kan hurtigt få sofaens stof til at rynke en smule. Dette vil typisk ske over en måneds tid, og med tiden vil stoffet rynke i mindre grad.

Du kan ikke rigtig undgå rynker i stoffet, men du kan sørge for at stryge sofaen jævnligt med hånden, så du fordeler stoffet.

Puderne på din sofa vil med tiden også forme sig efter din krop. Her kan du blot banke eller ryste puderne lidt, så de opnår deres normale form.

Lædersofaer

Hvis du har en lædersofa, så skal den rengøres på en lidt anden måde end en stofsofa.

Det er som regel nok at tørre sofaen af med en blød, tør klud for at holde støv væk. Du må dog ikke gnide for meget med kluden på læderet. En lædersofa kan også få misfarvning, hvis den får for meget direkte sollys og varme.

Du må ikke bruge opvaskemidler til din lædersofa. Det kan ødelægge overfladen på sofaen. Brug kun rengøringsmidler, der egner sig til brug på læder, hvis din sofa absolut trænger til en grundig rengøring.

Sådan passer du godt på din sofa
Rul til toppen